Problemer med sexlivet? Hvad kan man gøre mod impotens?

Tæt på halvdelen af alle mænd oplever på et tidspunkt problemer med erektionen i enten større eller mindre grad. Mange mænd tror deres sexliv er dødt for evigt ved første møde med impotensen. Derfor stiller mange mænd også sig selv spørgsmålet; ”hvad kan man gøre mod impotens?” Heldigvis er der en lang række ting man kan forsøge. Det vigtigste er at du går til lægen, for at finde ud af hvor problemet stammer fra.

Impotens kan komme mange steder fra. Det kan både være fysisk eller psykisk, være mere eller mindre permanent – og komme til udtryk i sværere eller mildere grad.

Hvad forårsager impotens?

Ofte kommer impotens ikke kun af én årsag, men af flere forskellige på samme tid. Det er altid en god idé at tænke over følgende:

  • Er du generelt set sund og rask?
  • Er du udsat for mere stress end normalt?
  • Er du psykisk og følelsesmæssigt i balance?
  • Har du nogle dårlige livstilsvaner der skal ændres?

Når du skal finde ud af hvad man kan gøre mod impotens, er det vigtigt at du ser på dit helbred. Hvis du er overvægtig, ryger eller indtager meget alkohol, kan dette sagtens være årsagen. Hvis du er begyndt på en ny slags medicin kan dette også være medvirkende. Sørg derfor for at tænke alt igennem, og tag gerne din læge med på sidelinjen.

Hvad kan man gøre mod impotens?

For at komme impotens til livs, er der mange forskellige ting man kan forsøge. Selv hvis problemet stammer fra noget psykisk, er det ingen skade til at ændre lidt på kostvanerne, tabe sig et par kilo, og måske kvitte cigaretterne. Det vil under alle omstændigheder gøre din krop i bedre stand til at kunne bekæmpe problemet.

Mange har også held med at medicinere sig ud af problemet. Over halvdelen af mænd med impotens får løst sit problem med medicin. I de tilfælde hvor problemet er 100% psykisk, har mange held med at gå i forskellige former for terapi. Parterapi kan være en god idé, både i forhold til at få løst problemet til at starte med – men også for at sikre at man kommer godt videre.

Én af de ting der kan forværre impotens er nemlig det psykiske aspekt. Hvis man tidligere har oplevet problemer med erektionen, kan disse bekymringer stadig ligge på lur i baghovedet. Derfor kan det være en god idé at gå i parterapi for at få en ærlig og åben snak om problemet, og få nogle værktøjer til at komme videre.